Jeg hedder Mie Kjeldsholm Jensen, født i 1986. Jeg er sammen med min kommende mand og min søn bosat på et lille landsted i Rødvig på Stevns. Det er også her virksomheden holder til.
Jeg er uddannet revisor med en HD i regnskab og økonomistyring . Jeg har arbejdet på både store og små revisionskontorer og har derfor en bred vifte af erfaring.
Virksomheden blev stiftet i 2017 under navnet MM Regnskab, og jeg drev den ved siden af andet fast arbejde. Nu har jeg besluttet mig for at drive virksomheden på fuld tid og har samtidig ændret navnet til "Stranddalens regnskabsservice".
Jeg går ligeså meget op i din virksomhed som du gør. Min tilgang er naturligvis faglig og professionel, men frem for alt er den personlig. Når jeg kender dig, ved jeg også hvordan, jeg bedst kan hjælpe dig.